En loftisolering fungerer i princippet lige som en dyne, der ligger over dit hus. Den sikrer, at den varme luft inde i huset ikke forsvinder op igennem loftet og taget og dermed ud af huset. Og da varme netop stiger opad, er det særlig vigtigt, at have en god loftisolering.

Typisk er der allerede isoleret i et vist omfang på dit loft eller i din tagkonstruktion, og en loftisolering vil derfor bestå i at forbedre den eksisterende isolering. Har du et tomt loftrum med synlig isolering, kan isoleringen foretages ved at lægge et ekstra lag isolering direkte oven på det eksisterende. Enten i form at isoleringsbats (isoleringsmåtter), isoleringsruller eller som løst granulat, der kan sprøjtes ud over loftet.

Hvis ikke du har et tilgængeligt loftrum, måske fordi du har førstesal på dit hus, så skal loftisoleringen ind og ligge i rummet mellem tagpladerne og loftbrædderne. Sådan en isolering kan enten foretages indefra ved at flytte loftet ind i huset og dermed skabe et rum til isolering på indersiden af loftbrædderne. Alternativt kan et ekstra isoleringslag lægges på udefra i forbindelse med udskiftning af taget.

Uanset om den ekstra isolering pålægges inde- eller udefra, så kan man isolere enten ved at blæse granulat ind i hulrummet eller ved at lægge isoleringsbats ind.

Der er flere gode grunde til, at du skal isolere dit hus så godt som muligt. På det personlige plan vil du opnå en besparelse på din varmeregning. Det betyder kort og godt, at du efter nogle år, når besparelsen på varmeregningen har tjent udgiften til isolering hjem, vil begynde at spare penge.

Derudover giver en bedre isolering et bedre indeklima. Det gør det, fordi en god isolering reducerer risikoen for fugt i huset væsentligt. Og da fugt på sigt kan føre til skimmelsvamp, er en grundig isolering af huset derfor vigtigt for indeklimaet.

På det kollektive plan har Danmark en vision om at blive uafhængig af fossile brændstoffer inden år 2050. Det har vi, fordi vi som nation har en målsætning om at minimere vores CO2 udslip, og dermed forhindre markante klimaforandringer. Derudover ønsker man at øge danskernes forsyningssikkerhed, og gøre vores økonomi mindre sårbar over for svingninger i olie- og gasprisen.

Overordnet set er der to veje til at gennemføre denne omlægning af energisystemet. Man kan øge andelen af vedvarende energi, eller man kan reducere forbruget af energi gennem energieffektiviseringer. Da næsten 40% af energiforbruget i Danmark går til energien i bygninger, er der meget at hente ved at reducere energiforbruget i husene gennem isolering.

Overordnet set kan man vælge to forskellige typer isolering til lofter. Enten isolerer man ved at lægge sammenhængende isolering i form af isoleringsbats eller isoleringsruller, eller også blæser man isolering ind i form af løst granulat.

Granulat

Fordelen ved granulatet er, at det lægger en tæt sammenhængende dyne af isolering ud over loftet. Samtidig udfylder det eventuelle sprækker, fejl og mangler i det gamle underliggende lag isolering, og det pakker sig tæt omkring spær, skorstene og andre forhindringer. Granulat blæses ud over loftet, og er derfor hurtigt at lægge ud.

Fast isolering

Vælger man i stedet for at efterisolere med isoleringsbats eller ruller, står man over for et væsentligt større arbejde, idet battene skal bæres op på loftet og enkeltvis lægges/rulles ud. Derudover er der risiko for, at der opstår utætheder i isoleringen, der hvor isoleringsbattene mødes. Ligeledes vil et isoleringsbat ikke udfylde huller og sprækker i den gamle underliggende isolering, som granulatet vil gøre det.

Hurtigst med granulat

Da det tager længere tid at lægge den sammenhængende isolering ud end at blæse det granulerede isolering op, skal man også påregne større udgifter til timer for evt. hjælp fra håndværkere til at udføre opgaven.

Bygningsreglementet foreskriver, at din loftisolering skal have en U-værdi på højest 0,12 W/m2K. U-værdien fortæller, hvor meget energi, der forsvinder ud igennem isoleringen pr m2 ved en temperaturforskel på 1 grad mellem indersiden og ydersiden af isoleringen.

For at beregne U-værdien for din loftisolering skal du kende tykkelsen af isoleringsmaterialet og materialets varmledningsevne (den såkaldte lambda-værdi). Har du f.eks. 175 mm mineraluldsisolering (med lambda-værdien 0,037 W/mK) på dit loft, kan du bruge varmeledningsligningen til at beregne din U-værdi:

U-værdi = 0,037 W/mK* 1grad/0,175m = 0,21 W/m2K.

Det giver altså en U-værdi, der er for høj i forhold til, hvad der er påkrævet af bygningsreglementet. Det viser sig, at man skal have hele 300mm isolering på loftet for at nå ned på en U-værdi, der svarer til denpåkrævede på 0,12 W/m2K.

En loftisolering kan enten udføres ved at fjerne den eksisterende isolering og derefter lægge en helt ny isolering fra bunden. Alternativt kan du vælge at få fyldt ny isolering oven på det gamle. Den bedste fremgangsmåde afhænger af tilstanden af den gamle isolering. Hvis den er faldet sammen eller er ufuldstændig, kan det være en god ide at få udskiftet den med det samme.

Den gode nyhed er, at hvis man vælger at efterisolere med f.eks. papirisolering i form a granulat, som kan blæses op på loftet, sikrer man at alle mellemrum og mangler i den gamle isolering vil blive fyldt ud. På den måde slipper man for at fjerne den gamle isolering.

For et typisk parcelhus med et loftareal på omkring 150m2, kan der bygges en ny gangbro og isolereres i løbet af en enkelt arbejdsdag.